Walhallas første 3 uger hos familien Jessen

Lørdag den 2. oktober 2004
 

Walhalla er nu 15 uger gammel og en meget frisk mis. Han har oplevet en del de sidste 14 dage. Den 18. september havde vi besøg af en hundehvalp, det brød han sig ikke overvældende meget om. Det var sjovt at se hvordan han skruede sig op når der kom et dyr ind på hans territorium. Egentlig tror jeg ikke at det var så meget pga. det var en hund, mere det at det var et indtrængende dyr i hans verden. Hvalpen var bedøvende ligeglad med katten og lagde sig til at sove mens Walhalla holdt øje. 

Weekenden fra fredag den 23. til søndag den 24. september var vi i Lalandia og Walhalla var selvfølgelig med. Han havde det meget skidt med at vi pakkede sammen fredag men da vi først var taget af sted og han var i sin transportkasse faldt han til ro og lagde sig til at sove. Hytten i Lalandia blev inspiceret og så var han "hjemme" der. Det er overraskende hvor godt han tilpasser sig når bare vi er omkring ham. Da vi kom hjem søndag kunne vi dog se på hans adfærd at han var glad for at være hjemme igen, hele huset blev gået igennem i højeste gear.

I dag købte vi en sele til ham og tog ham med i haven. Selen var ikke det store hit så den blev afmonteret og så blev haven ellers inspiceret, først forsigtigt men efter lidt tid blev farten sat op.

Og så vokser han stødt og roligt, i dag til morgen vejede han 1620 gram.

 

Tilbage