Lørdag den 29. januar 2005
 

Så kom vi over jul og nytåret. Walhalla og Tjalfe deltog i juleaftenen hos Birthe og Martin i Roskilde. Ikke så meget for juleaftenens skyld men for at Angus og kattene kan få udbygget deres fine forhold. Nu er det åbenbart sådan med dyr, at de ikke helt forstår menneskets "vane" med at slæbe træer ind i stuen til jul så det blev naturligvis undersøgt meget. Tjalfe måtte også lige finde ud af hvad der foregik oppe i træet.

Nytårsaften var kattene alene hjemme men vi valgte at tage hjem til dem allerede kl 00:30 for at se hvordan de klarede "verdenskrigen" i Værløse. De var begge vågne da vi kom hjem men ikke urolige. Vi havde trukket alle gardinerne for og ladet lyset være tændt så de ikke blev bange for lyset ude fra.

Katte er normalt meget magelige. Walhalla har fundet sig et yndlingssted i vasketøjsstativet. Nu er det bare sådan at det ikke er altid at stativet er fyldt så meget at det er behageligt men for Walhalla er det stativ bare sagen uanset. 

Tjalfe har fundet ud af at han kan komme ind bag bøgerne i vores reol så det blev for en kort bemærkning hans yndlingssted. Kort fordi vi måtte sætte noget for da han ustandseligt væltede bøgerne ned, han er jo ikke helt så lille mere som han til tider selv tror

.I tirsdags var de to banditter så en tur til dyrlægen for at få ordnet lidt småting, tiden for at de skal ud nærmer sig jo med hastige skridt. Småtingene bestod i øremærkning, chipmærkning og kastration. Da vi hentede dem tirsdag eftermiddag var de ikke mange sure sild værd, men så snart de hørte vores stemmer kunne det ikke gå stærkt nok med at komme hjem.

/Martin

 

Tilbage