Walhallas store bedrift

Tirsdag den 17. maj 2005

Katte er jo rovdyr, det ved vi godt og er derfor også helt indforstået med, at de indimellem fouragerer i lokalområdet. Der har da også været episoder, hvor de har hentet forskellige småting ind for at gumle uden at få jord i maden. Første gang vi opserverede dette, var da Camilla en dag satte sig ved sit skrivebord og kom til at træde i en ubestemmelig klat men et fugleben strittende ud :-) Siden har der været leg med mus i køkkenet kl. 03:00, blod på gulvet i hele køkkenet om morgenen efter spisning af fugl osv.

Tirsdag den 17. var Camilla alene hjemme og pludselig kom der et rasende spektakel fra kattelemmene, først fra bryggersdøren og siden fra køkkendøren.. Camilla undrede sig noget, men så kom Walhalla ind MED EN LEVENDE SKADE i munden.... Skaden var ikke helt tilfreds med situationen, men Walhalla var ligeglad, gik glad og fro ind på Camillas værelse og slap dyret. Nu skulle der leges.. Nu er Camilla nok lidt sippet, så hun lukkede vinduet op, og brugte de næste 5 min på, at få lirket fuglen ud til stor ærgrelse for katten... I forvirringen glemte hun også at rose Walhalla for hans store bedrift.. Gad vide hvornår han kommer med en puddelhund og forsøger at slæbe den gennem kattelemmen?

/Martin

 

Tilbage